Europæiske forbrugere efterlyser målrettet kommunikation

Mængden af irrelevant information lægger pres på forbrugerloyaliteten i Europa, med de fleste klar til at gribe ind over for virksomhederne og tjenesteudbyderne.

En undersøgelse kaldet Communication Crackdown, som foretaget af Coleman Parkes Research på vegne af Ricoh Europe, afslører, hvordan forbrugerne bliver oversvømmet af irrelevant kommunikation og junkmail fra virksomheder. 69 procent angiver, at de har frameldt sig en mailingliste, og 18 procent er helt stoppet med at være kunder hos en bestemt virksomhed.

Undersøgelsen blev gennemført i januar 2016 og bestod af 2.892 respondenter fra Belgien, Danmark, FAE, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Kuwait, Norge, Polen, Qatar, Rusland, Saudi-Arabien, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Tyrkiet og Tyskland.

Relaterede artikler

Detail- og uddannelsessektoren i søgelyset

Ifølge de europæiske forbrugere er tre fjerdedele af den kommunikation, de modtager fra detailhandlere og uddannelsesinstitutioner, irrelevant for dem. Hovedparten af de adspurgte (76 %) angav, at det udsendte materiale fra detailhandlerne var irrelevant, mens 75 % sagde det samme om udsendt materiale fra uddannelsesinstitutioner såsom skoler, gymnasier og universiteter.

Forbrugerne vil gerne hjælpe

De fleste forbrugere (64 procent) mener, at virksomhederne bør gøre mere for at skræddersy kommunikationen til kundernes individuelle behov. Og den gode nyhed er, at forbrugerne er klar til at hjælpe. Af de adspurgte erklærer 80 procent sig villige til at levere personlige oplysninger for at sikre, at kommunikationen er målrettet og relevant. 18 procent deler fx gerne deres internetvaner, yderligere 18 procent ville ikke have noget imod at opgive deres lønniveau, og én ud af ti opgiver gerne helbredsmæssige oplysninger.

X

Udfyld med dine oplysninger for at downloade whitepaper