- Emner
- Det næste årtis virksomhedsteknologi
- Virksomhederne går en fremtid med teknologiforandringer i møde
- Virksomheder går en ny fremtid i møde med decentralisering
- CIO'en og CMO'en skal skabe et dynamisk partnerskab og muliggøre kundedrevet innovation
- CEO’ere skal ikke være slaver af teknologien
- Virksomheder, der ikke er i stand til at følge med strømmen af teknologiske forandringer, kan være bukket under i 2020
- Virksomhederne går en fremtid med teknologiforandringer i møde
- Ricoh Process Efficiency Index
- EU's digitale agenda
Virksomheder går en ny fremtid i møde med decentralisering
Inden 2020 vil den teknologiske udvikling tvinge virksomhederne ind i en ny tidsalder. I en undersøgelse foretaget af Economist Intelligence Unit forudser 63 procent af de adspurgte virksomhedsledere således en drejning hen imod en mere decentraliseret forretningsmodel, hvor beslutningstagningen i virksomhederne bevæger sig væk fra betyrelsen og ud i organisationen.
Den spirende forretningsmodel kan dog ikke sammenlignes med fortidens decentrale strukturer, som ofte blev kritiseret for at være ineffektive og uden langsigtede strategiske mål. I den nærmeste fremtid vil virksomhederne i langt højere grad anvende en procesorienteret tilgang. Forretningskritisk information vil blive centraliseret, så det bliver nemt for medarbejderne at indhente og lagre data. Dette vil sikre, at processer bliver mere strømlinede og effektive end nogensinde før. Med større autoritet og lettere adgang til de nødvendige data kan medarbejderne samarbejde direkte med kunder og træffe vigtige forretningsmæssige beslutninger uden forsinkelser.
Opbygningen af et tættere samarbejde med kunderne vil få afgørende betydning, da kunderne ifølge virksomhedslederne inden 2020 vil være hovedkilden til nye produkt- eller serviceideer. Desuden er 86 procent af de adspurgte ledere enige om, at kunderne vil spille en væsentlig rolle, når der skal træffes interne beslutninger, og at projektgrupper vil omfatte folk uden for organisationen, som for eksempel kunder og forretningspartnere.
I den nye tidsalder med decentralisering vil det være vigtigt for virksomhedslederne at vælge de rigtige partnere til at hjælpe dem med at optimere og kontrollere forretningskritiske processer. Vigtig information skal integreres og beskyttes og samtidig være lettilgængelig for medarbejdere og projektgrupper, der skal varetage virksomhedens interesser. Ved at benytte denne fremgangsmåde kan virksomhederne reducere ineffektive arbejdsgange, optimere processtyringen og frem for alt få bedre overblik over omkostningerne på tværs af organisationen.
Download Executive Summary - Frontiers of disruption: The next decade of technology in business
-
Opinionsundersøgelse
-
I hvor høj grad er dine forretningskritiske processer tilpasset den digitale verden?
-

